Referat af gårdlavsmøde 3. september2026

Referat af gårdlavsmøde 3. september 2026

Til stede: Alle undtagen suppleant Wiilbjørk Agger.

Årsplan – se nedenfor.

  • Affald – intet at bemærke
  • Byggesag Bryggergården Portrum – Kurt Jacobsen er gårdlavets kontaktperson i relation til byggesagen. Der ventes afholdt et byggemøde snarest, hvor de forhold, der vedrører gården skal afklares. Herunder placering af cykler, der skal væk fra portrum i arbejdsperioden, som ventes at strække sig over 6 måneder. Cykler kan bl.a. placeres ved gavlhusets syd-væk på hver side af bænk, samt bag affaldsrummet ved gyngestativ uden at blokere dette. Desuden flyttes et bord ved grillen, så der også kan placeres cykler her. Hvis dette bekræftes i forbindelse byggemøde vil Susanne Juul markere de relevante parkeringsområder.
  • Cykelrydning: Der er planlagt cykelrydning, hvor sidste frist er fredag den 25. september. Cykelrydningen sker søndag den 27. september kl. 10.
  • Forkert placerede ladcykler: Det er aftalt at Carsten Steno sætter sedler op på forkert parkerede ladcykler med anvisning om, hvor de skal parkeres.
  • Hundeskilte: Er sat op
  • Vandtryk i haner: Der er klaget over utilstrækkeligt vandtryk i hanerne i gården – I det omfang det er et problem, tages sagen op til foråret.
  • Graffiti ved Port – Amagergade 11: Det påhviler ejendommen Amagergade 7-11 at fjerne  graffiti fra porten. Det er ikke Gårdlavets opgave.
  • Oprydning i gårdrummet: Der er foretaget en oprydning, men der resterer at få fjernet brosten og andet materiale, som er efterladt af gartner  i forbindelse med reparations-arbejderpå stierne. Han vil blive bedt om at fjerne brostenene – minus en beholdning på ca. 20 styk til brug for reparationer.
  • Beskadigelse af kloak: Der er mistanke om, at rødder har beskadiget en kloak, der servicerer Bryggergården. Gårdlavet betaler for en videoinspektion for at klarlægge, hvordan skaden kan udbedres. Inspektion er bestilt af Bryggergården.
  • Lift og krykke: Gårdens gartner har brug for en lift til beskæring af træer til foråret. Gårdlavet er indstillet på at afholde udgift til lift. Hun har desuden foreslået at understøtte gren på gårdens træ ved gyngestativet med en krykke og har indhentet tilbud derpå. Per Lading undersøger i første omgang om en understøttelse kan ske med på anden vis.

Gårdlavsmøder resten 2026 og 2027 frem til generalforsamling

 

Gårddag+møde  08.11.26 kl 10.00

Julemøde           08.12.26 kl 17.00

Gårdlavsmøde   12.01.27 kl 19.30

Gårdlavsmøde   23.02.27 kl 19.30

Gårddag+møde  07.03.27 kl 10.00 eller lørdag den 13.03

Gårdlavsmøde      10.05.27  kl 19.30

Generalforsamling13.05.27  kl 16.00 (Hvis administrationsfirmaet kan)

 

 

Posted in ,