I storskraldsrummet skal tingene så vidt muligt anbringes i de containere, der står der. Resten placeres omhyggeligt, så det er nemt at komme til for skraldemændene og os andre.

Vi betaler et firma for at tømme det, men det er dyrt. Benyt dig derfor af, at alle firmaer tager gamle hvidvarer retur, hvis du køber nye. Der må ikke stilles affald uden for storskraldsrummet – heller ikke selv om der står noget i forvejen.

JA TAK til møbler, computere, fjernsyn og lignende.

NEJ TAK til byggeaffald, toiletskåle, håndvaske, maling og kemikalier.

FARLIGT AFFALD

Alt for meget affald med kemiske stoffer havner de forkerte steder, fordi det fx smides i beholderne til restaffald eller hældes ud i vasken eller toilettet.

Maling, kemikalier, medicinrester og andet farligt affald (se mere evt. på kk.dk/affald) må ikke sættes i storskraldsrummet.

Aflever det til farvehandleren, apoteket, genbrugsstationen eller brug miljøbilerne som er på Christianshavns Torv den tredje mandag i hver måned ml. kl. 19-20.

PAPEMBALLAGE

Må ikke stilles i storskraldsrummet, men skal foldes sammen og lægges i papcontainerne i skraldeskurene.

OBS. Pizzabakker, mælkekartoner og andet ”beskidt” affald må ikke lægges i papcontainerne. Der må heller ikke lægges andet affald i containerne til pap og papir.

DAGLIGT AFFALD

Der et to skraldeskure med beholdere til dagligt affald henholdsvis i den nordlige og sydlige ende af gården.

Skurerne indeholder containere til papir, pap, metal, elektronik, bioaffald, restaffald og plast, samt en container til flasker og andet glas.

Uden for et af skurene findes en beholder til batterier.

Glascontainerne bliver af vores gårdmænd sat ud i Prinsessegade hver anden onsdag. Om torsdagen når den er tømt skal den sættes tilbage i skurerne af en af brugerne. Vi henstiller til alle om at være behjælpelig med dette.

KOMPOSTBUNKER

Der er et par kompostbunker i gården. Her kan man lægge haveaffald, men ikke afklippede rosengrene (spreder plantesygdomme), ukrudt (giver mere ukrudt) og lignende.

CYKELRYDNING

Gårdlavet fjerner ejerløse cykler to gange om året.

I god tid inden forsynes alle cykler med en mærkat, som du skal fjerne, hvis cyklen tilhører dig.

Resten af cyklerne sættes til storskrald. Inden cykelrydningen giver vi besked ved opslag i portene og her på hjemmesiden.

Er du bortrejst i længere tid, er det en god ide at fjerne din cykel fra gården.

JULETRÆER

Fjernes gratis, hvis de sættes ud ved storskraldsrummet senest tre uger efter juleaften.

BYGGEAFFALD

Byggeaffald er ikke skrald! Læs mere under Byggeri og byggeaffald.