Referat af bestyrelsesmøde 6. september 2022
Referat af møde i gårdlavet tirsdag den 6. september 2022
Til stede: Alle
1. Støjende værktøjer.
Regler om brug af støjende værkstøjer: Pr. 5 maj er der indført regler for privates brug af støjende værktøjer i gården. Værktøjerne må bruges i tidsrummet fra kl. 9 til 12 og 14 til 17 på hverdage og ikke i weekender. Det gælder ikke professionelle håndværkere. Det tilføjes nu til reglerne, at også arbejdsweekender og lign. er undtaget. Gårdlavet vil senest 1. juni næste år evaluere, hvordan de nye regler fungerer.
2. Byggearbejder
Det blev pointeret overfor ejerforeningen ”Brænderigården”, at gårdlavet forinden opstilling af stilladser ved byggearbejder skal orienteres. Endvidere blev det pointeret, at bygherre skal sørge for, at børnesikring er på plads.
3. Boldspil i gården.
Det er ikke tilladt at spille fodbold på græsplænerne gården. Der har været klager vedr. anden form for leg med bolde i den ende af gården, der vender ud mod Sofiegade. Men det er ikke Gårdlavets vurdering, at det har et omfang, der giver anledning til problemer.
4. Cykelrydning
Gårdlavet har drøftet forårets cykelrydning, som var ret omfattende. Det er besluttet fremover at gennemføre fotodokumentation ved cykelrydning, som så kan indgå i behandling af henvendelser fra beboere vedr. cykler, der er ryddet.
5 . Lys i gården .
Der har i sommer været to tilfælde, hvor sikringerne for lysanlægget i gården er sprunget. Der er sat nye sikringer i, men Gårdlavet holder anlægget under observation med henblik at fastslå om der er specifikke årsager til, at sikringer er sprunget.
6 . Beplantning
Der er kommet et forslag fra gårdens gartner om ændringer i afdeling Nord. Det går på at udvide græsarealet ved at nedlægge bålområdet og etablere græsplæne. I stedet anskaffes et større bålfad, der stadig kan stå i det område, blot fylder bålfadet mindre og kan stå i græsplænen
Begrundelse: Udover en mindre central bålplads, består området af et større areal grus. Der brugers meget tid på at luge området og lige meget hjælper det, så området er altid mere eller mindre tilgroet af ukrudt. Desuden er der ikke meget græsplæne at opholde sig på i denne ende af gården, især når der står 2 store borde på den smule græs der er, og det er det område der får mest sol i løbet af dagen. Gårdlavet har bedt om et tilbud på arbejdet.
7. Gårdsanger
Formanden har givet en fra Sofiegården lov til at lade to pensionerede musiklærere synge gamle gårdsange i gården den 17.09 kl 10.30-12.00
8. Fundering af baghus
I forbindelse med de omfattende renoveringsarbejder af tre huse i gården – herunder baghuset – er det besluttet, at der ved byggeriets afslutning holdes et møde mellem Gårdlavet og Bygherre med henblik på udarbejdelse af en retablereingsplan for bede, belægning m. m. Gårdlavet har fået oplyst ,at renoveringen trækker ud, men ventes færdig i december.
Næstemøde er søndag den 13.november .