Referat af gårdlavsmøde 7. december 2022

Referat af gårdlavsmøde  7. december 2022

Afbud: Åse Lading og Susanne Juul

 

Retablering af gården efter renoveringen

Arbejdet med at renovere Amagergade 7-11 nærmer sig sin afslutning. Fliserne bliver muligvis lagt inden jul. Retablering af gården efter renoveringsarbejderne sker efter nytår.

Belysning i gården

Belysningen i gården har i en periode i efteråret været uregelmæssig, men er nu reetableret fuldt ud, så der er lys i gården i de mørke timer.

Flaskecontainere

De to flaskecontainere i gården sættes hver onsdag ud på fortovet i Prinsessegade til tømning. Det sørger gårdmændene for. Men det er en kollektiv opgave for gårdens beboere at køre de tømte flaskecontainere på plads efter endt tømning. Denne opgave varetages p.t. i praksis af medlemmer af Gårdlavets bestyrelse, idet det vil blive uforholdsmæssig dyrt at rekvirere gårdmændene til denne ene opgave om torsdagen. Men gårdlavet ser gerne, at flere beboere tager et ansvar og trækker de tømte containere ind torsdag eftermiddag. Det vil også være hensigtsmæssigt, at der ikke stilles flasker og poser med flasker i skurene, når containerne er sat ud til tømning. Læg i stedet flaskerne i de to containere, der står ude ved vejen.

Generalforsamling

Generalforsamlingen i 2023 er fastsat til tirsdag den 2. maj kl. 17. Næste gårdlavsmøde er onsdag den 18. januar kl. 19.

 

Posted in